Om Christine

Christine i sit køkken i lejligheden på Nørrebro

 

Jeg er født i Jyllinge i 1965. Jeg har gået på Jyllinge Skole, og dyrket badminton, gymnastik og spejder. Min far var mejerist og min mor var lærer. Navnet Antorini stammer fra min mors familie, som er fra den italienske del af Schweiz.

 

Efter folkeskolen gik jeg på Himmelev Gymnasium uden for Roskilde. Min uddannelse i kommunikation og offentlig forvaltning tog jeg på Århus- og Roskilde Universitet.

 

Jeg har været Undervisningsminister fra 2011-2015. Som minister har jeg blandt andet stået i spidsen for folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen.

 

Jeg har skrevet flere bøger, blandt andre ”Det ny systemskifte” (2001) og ”Fremtidens partier” (2008).